Regeringen giver frit spil til erhvervsuddannelsesloven

Ministerrådet har denne tirsdag efter forslag fra Ministeriet for Undervisning og Erhvervsuddannelse godkendt projektet af Organisk lov for tilrettelæggelse og integration af erhvervsuddannelser, og dermed vigede for sin parlamentariske behandling. Teksten blev præsenteret ved førstebehandlingen i Ministerrådet den 15. juni, da Isabel Celaá stadig var undervisnings- og FP-minister.

Ifølge projektet, der har en prognose på budgetmæssige virkninger på 5.474,78 millioner euro under gennemførelsen på fire år, etableres et modulopbygget og fleksibelt tilbud om erhvervsuddannelse rettet mod studerende og arbejdere (både beskæftigede og arbejdsløse) og bestilles i træningsruter, der tillader progression gennem fem stigende grader (A, B, C, D og E).

Denne nye struktur letter, ifølge ministeriet, adgang til en række uddannelser af forskellig varighed og mængde af læring omfatter for første gang træningsenheder eller "mikro-træning" (klasse A), op til titler og specialiseringskurser (klasse D og E).

El Klasse A udgør det mindste tilbud i det nye nationale erhvervsuddannelsessystem og vil føre til opnåelse af en delvis akkreditering af kompetence. Beståelse af alle delkompetenceakkrediteringer af et modul vil indebære opnåelse af det tilsvarende certifikat for faglig kompetence eller uddannelsesklasse B, der henviser til et professionelt modul. Dernæst etableres klasse C, som samler forskellige moduler og fører til opnåelse af et professionelt certifikat.

Hvad angår klasse D, svarer den til erhvervsuddannelsesforløbene, og som vil omfatte et intermodulært projekt samt innovation, anvendt forskning og iværksætteri. Til sidst i Grad E, specialiseringskurser vil blive integreret, der vil vare mellem 300 og 800 timer. De, der består et specialiseringsforløb, opnår en Specialisttitel (Intermediate Degree) eller Professionel Master (Higher Degree).

DOBBELT FP AF TO TYPER

Alle tilbud i cyklusser af klasse C og D vil have en dobbelt karakter, det vil sige, at det vil omfatte en periode med uddannelse i virksomheder og vil blive opdelt i to typer: Generel FP og intensiv FP.

Almindelig erhvervsuddannelse etablerer en tid i selskabet på mellem 25 % og 35 % af uddannelsens samlede varighed, og virksomhedens forpligtelse til at deltage i op til 20 % af indholdet og læringsudbyttet af læseplanen.

I Intensiv erhvervsuddannelse, vil uddannelse i virksomheden være mindst én 35 % af den samlede varighed. I denne modalitet vil virksomheden påtage sig udviklingen af ​​mere end 30% af læseplanen. Derudover påtænker den en uddannelseskontrakt mellem den studerende og virksomheden på de vilkår, der er fastsat i arbejdslovgivningen.

AKREDITERING AF KOMPETENCER

Den nye norm vil regulere forholdet mellem erhvervsuddannelse og universitetsuddannelse, lette udformningen af ​​træningsruter, der gør det muligt at bevæge sig uden forhindringer mellem de to systemer og i begge retninger. Teksten overvejer fremme af nye samarbejdsmodeller, fælles projekter eller udveksling af ressourcer og rum for at generere videnoverførsel og deling af god praksis.

Lovforslaget omdanner også akkrediteringssystemet for faglige færdigheder erhvervet gennem erhvervserfaring og ikke-formelle uddannelsesforløb. Teksten styrker den permanent åbne procedure, der startede i marts sidste år med godkendelsen af ​​kongeligt dekret 143/2021.

Det forudser ministeriet med dette nye system mere end tre millioner mennesker kan akkreditere deres færdigheder på fire år, da kun 300.000 fik det med den tidligere model.

KUN 12% AF STUDENTER ER FRA FP

I Spanien, kun 12 % af de unge er tilmeldt erhvervsuddannelse, sammenlignet med 25 % i OECD og 29 % i EU. Derudover har kun 25 % af den spanske erhvervsaktive befolkning en mellemuddannelse, og 35 % har en lav kvalifikation.

Artikel udarbejdet af EM fra en teletype af